Prognoser viser, at befolkningen i Norddjurs Kommune, i modsætning til store dele af Østjylland, er i tilbagegang. Men hvordan sørger man for at bremse den og få flere nye til? To lokalpolitikere giver deres bud på hvordan.

Skrevet af: Gustav Volstrup Sønderlund

Færre og færre mennesker vælger Norddjurs Kommune til.

Det viser en rapport udarbejdet af Dansk Industri, som prognosticerer, at befolkningsantallet vil falde med 14,4 procent frem mod 2045 blandt de 20- og 64-årige. Aktuelt lyder befolkningsantallet i kommunen på cirka 37.000 indbyggere.

Den tendens forklarer ejendomsmægler i Nybolig i Auning Jacob Stensgaard særligt skyldes, at der generelt er en udvikling i samfundet, hvor borgerne søger mod de større byer – altså en urbanisering, som han som ejendomsmægler i udkantsdanmark kender til, når folk flytter fra kommunen.

I Østjylland er det særligt en by som Aarhus, der tiltrækker, hvilket også afspejler sig i prognosen, der forventer, at befolkningen vil stige med 8,4 procent i 2045 i Danmarks næststørste by.

Og det er dermed en tendens, der får konsekvenser for en kommune som Norddjurs.

Men det betyder bestemt ikke, at det er en tabt kamp til de store byer, for der er i Jacob Stensgaards optik meget, man kan gøre, for at gøre Norddjurs til et mere attraktivt sted at flytte til.

Det ser byrådskandidat fra Liberal Alliance Emil Munk Koust Hansen og byrådsmedlem fra Socialdemokratiet Karoline Bergkvist Søgaard sig enige i.

Og med et forestående kommunalvalg har de begge flere forslag til, hvordan man kan få flere til Norddjurs Kommune.

Bedre infrastruktur

Én ting, der især går igen hos dem alle tre, er infrastrukturen i kommunen. Forbedres den, giver det bedre levevilkår for beboerne, ligesom det vil kunne trække flere til, mener Jacob Stensgaard.

”Jeg ved fra dem, jeg sælger huse til, at det er vigtigt, at infrastrukturen er i orden. Hvis man for eksempel kunne få lavet en motorvej i stedet for den trælse motortrafikvej, vi har lige nu, hvor man skal igennem Trustrup og Tirstrup for at komme fra Grenaa til Aarhus. Så hvis man kan lave en bedre vej bedre på den strækning og også en bedre kollektiv trafik,” forklarer han.

Netop en bedre vej til eksempelvis Grenaa er også afgørende ifølge Karoline Søgaard, der mener, at en motorvej til Grenaa vil gavne hele kommunen så vel som den største by.

”Det er noget, vi håber på, kan lade sig gøre i fremtiden, for en motorvej vil gøre afstanden til de større byer mindre og dermed en by som Grenaa mere attraktiv,” lyder det fra hende.

Hun kan dog røbe, at man aktuelt er i gang med at arbejde for en udvidelse af den nuværende motortrafikvej til en såkaldt 2+1-vej hele vejen til Grenaa, som ellers lige nu ophører ved lufthavnen.

Lige netop Grenaa, som ellers er kommunens største by med mange arbejdspladser, er især udfordret af den ufavorable infrastruktur grundet byens geografiske placering helt i øst, pointerer Jacob Stensgaard, hvorfor han altså mener, at en motorvej især vil gavne byen.

Afstanden til en Aarhus er derfor for stor til, at tilflyttere, der stadig vil have storbyen tæt på, vil flytte til Norddjurs

Men det er ikke kun vejnettet, som kan forbedres for at styrke infrastrukturen. Især også den kollektive transport kan trænge til et løft, mener de alle tre.

I 2023 lukkede flere busruter i Østjylland, da Midttrafik skulle spare 25 millioner kroner, hvilket også gik ud over Norddjurs Kommune. Det forårsagede, at de afgange, hvor busruterne erfaringsmæssigt havde få passagerer, blev sløjfet på ruterne 122, 211, 212, 213, 214, 217 og 319.

Det har skabt udfordringer for borgerne, der nu har sværere ved at komme rundt i kommunen, mener Emil Hansen.

”Det er vigtigt, at vi får busruterne til at fungere optimalt igen. Nu skal man benytte Flextrafik for at komme rundt i yderområderne, og det er meget svært for nogle borgere. Vi har brug for, at man gentænker busruterne, så de kører mere logisk. Lige nu er især et område som Constantia ramt af de lukkede busruter,” pointerer han.

Og Karoline Søgaard giver ham til ret, om end det ikke er så simpelt at forbedre den kollektive trafik.

”Jeg er enig i, at det ikke fungerer godt nok nu med den løsning, vi har fået, efter at flere busruter er blevet lukket. Men det kan heller ikke nytte noget at genindføre busruterne, for der var ingen, der kørte med dem, og det er ikke bæredygtigt på nogen måder. Så vi skal gentænke en løsning,” mener hun.

Et bud på sådan en har Emil Hansen også.

”Hvis nu man uddelte opgaven til en privat udbyder, vil de mere effektivt kunne lægge nogle logiske busruter, som vil gavne flest muligt, da de vil være afhængige af, at folk tager bussen, så de må effektivisere deres forretning,” lyder et konkret forslag.

Det kan Karoline Søgaard dog ikke se sig enig i.

”Det er ikke nogen løsning i mine øjne. Men lad os være enige om at være uenige,” fremhæver hun med et smil.

Gå efter børnefamilierne

Som ejendomsmægler har Jacob Stensgaard fingeren på pulsen for, hvem der har interesse i at flytte til Norddjurs.

Og han ved af erfaring, at det især er børnefamilierne, der har interesse i at flytte til Norddjurs Kommune, da huspriserne eksempelvis er billigere end i de omkringliggende kommuner.

Det samme mener Karoline Søgaard og Emil Hansen, og de fremhæver begge, at man skal sigte efter at tiltrække børnefamilierne.

Dette kan gøres ved at brande skolerne og ungdomstilbuddene – måske også bedre, end man har gjort hidtil.

”Det er vigtigt, at vi viser til børnefamilierne udenfor kommunen, at vi har nogle gode skoler og nogle fede ungdomstilbud, som er attraktive før børn og unge,” påpeger 22-årige Emil Hansen.

Han mener dog, at man godt kunne gøre mere for at forbedre de almene skoler i kommunen, så det bliver endnu mere attraktivt for børnefamilierne at flytte til Norddjurs.

”Lige nu er det sådan, at en stor del af lærernes arbejdstid bruges på en masse bureaukratisk papirarbejde. Hvis nu man skar ned på noget af det, ville der være mere tid til bedre forberedelse og mere tid til undervisning af eleverne, som er mere attraktivt for børnefamilierne,” pointerer han.

En strategi, hvor man søger at forbedre de almene skoler, kan Karoline Søgaard godt sætte sig ind i.

Og faktisk er det allerede noget, man har forsøgt sig på i kommunen, for man har investeret flere penge i at styrke almenskolerne. Dog er noget af finansieringen kommet fra at fjerne nogle af specialtilbuddene, hvilket Karoline Søgaard, der ved siden af sin byrådsplads til daglig arbejder med PPR i kommunen, godt kan ærgre sig over.

Erhvervslivet skal genrejses

Går man en tur i Grenaa gågade, ville man opdage, at mange af butiksvinduerne står tomme, og der er ikke det samme erhvervsliv, som tidligere har blomstret i byen.

Det nikker Emil Hansen, der er opvokset i Grenaa og dermed har oplevet byens tilbagegang, genkendende til.

Derfor agter han at gøre noget ved at foreslå en støtteordning, der vil gøre det mere gunstigt for erhvervsdrivende at etablere sig i Grenaa.

”Hvis man oprettede en pulje, der kunne hjælpe butikkerne med at betale den dyre husleje i vintermånederne, hvor omsætningen er lavere, kunne det øge lysten til at drive forretning i Grenaa. Eller man kunne sætte et loft på huslejen, så den ikke er så dyr for de erhvervsdrivende,” lyder forslaget fra LA-politikeren.

Det forslag ser Karoline Søgaard dog ikke som en løsning.

”Jeg synes ikke, man som kommune skal blande sig i markedet. Det er heller ikke kommunen, der udlejer lokalerne, så vi skal ikke bestemme huslejepriserne,” slår hun fast.

Til gengæld mener hun, at der er noget, som kommunen kan gøre for at skabe mere liv i Grenaa, der i sidste ende vil gavne erhvervslivet.

”Vi kan sørge for at fremme og forbedre de kulturelle tilbud i byen, som vi som kommune er ansvarlige for,” foreslår hun.